Bekæmp opvarmningen med stenmel
Ved i stor skala at "gødske" landbrugsjord med knust sten kan vi fjerne store mængder kulstof fra atmosfæren. I teorien.
For at begrænse den globale opvarmning til to grader celsius er det ikke længere nok at standse udledningen af drivhusgasser inden 2050. Vi får også brug for at fjerne kulstof fra atmosfæren. Ved at sprede knust stenmel på landbrugsjord kunne vi hvert år fjerne fra en halv til to milliarder tons CO2 fra luften, vurderer et internationalt forskerhold i Nature.
Konkret drejer det sig om bjergarter som basalt, der indeholder silikater. De mineraler reagerer med CO2 fra luften, når de forvitrer under fugtige forhold. I processen omdannes kulstoffet til bikarbonat-ioner (HCO3-), som til sidst ender i havet via regnafstrømning. Her ender noget af kulstoffet som calciumkarbonat (CaCO3) i skaller, krebsdyr og koraller, og når de dør, til sidst på havbunden.
"I naturen går den proces meget langsomt," siger biologen Ivan Janssens (UAntwerpen), som medvirkede i studiet. 'Men vi kan fremskynde forvitringen ved at finmale stenrester, så flere silikater kan komme i kontakt med CO2.' Forskerne ser i denne tilgang en måde at fjerne kulstof fra atmosfæren i stor skala og dermed bremse den globale opvarmning.
Ingen konkurrence
Ifølge deres beregninger er teknologiens potentiale størst i Kina, USA og Indien, lande med meget store mængder landbrugsareal og – tilfældigvis – de største udledere af drivhusgasser. I Europa er mulighederne mere begrænsede på grund af det mindre landbrugsareal. Alligevel kan de fem lande med det største potentiale – herunder Tyskland, Spanien og Polen – optage omtrent en tredjedel af Europas årlige CO2 fra luften.
'Den store fordel er, at man ikke behøver at vælge mellem arealanvendelse til fødevarer, energiafgrøder eller skov' biologen Ivan Janssens (UAntwerpen)
Forskerne peger på, at potentialet ved fremskyndet forvitring svarer til det ved bedre kendte metoder, såsom (gen)skovrejsning, at tilføre mere organisk stof til landbrugsjord og at dyrke energiafgrøder kombineret med opsamling og lagring af kulstof. "Den store fordel her er, at der ikke er konkurrence om arealet," siger Janssens. 'Man behøver ikke at vælge mellem at bruge arealet til fødevarer, energiafgrøder eller skov. For man kan stadig dyrke fødevarer på de "gødskede" jorde. Og fordi man samtidig tilfører andre mikronæringsstoffer som zink og selen, og fordi mineralerne også hjælper mod tørkestress og forsuring, forventer vi endda en positiv virkning på fødevareproduktionen.'
Tegl og beton
Teknologien er ikke helt ny. Stenmel bruges allerede som jordforbedringsmiddel i økologisk landbrug, blandt andet. "Forskellen ligger i skalaen," siger Janssens. 'Vi regner med en årlig udbringningsmængde på 40 tons pr. hektar.' Hvor skal alt det stenmel komme fra? 'Der er ikke planer om at udvinde store mængder silikatholdig bjergart specifikt til dette formål,' siger Janssens. 'Men store mængder stenrester findes på verdensplan som et biprodukt fra minedrift. Også nogle restprodukter fra metalindustrien og endda knust tegl og beton kan bruges udmærket.'
Hvad skulle det koste? Forskerne anslår, at det – afhængigt af løn- og energiudgifter i det enkelte land – vil koste mellem 75 og 250 $ at fjerne ét ton CO2 fra luften med fremskyndet forvitring, og at denne omkostning vil falde, efterhånden som metoden tages i brug i større omfang. Ifølge Verdensbankens fremskrivninger vil prisen for at udlede ét ton CO2 være 100 til 150 $ i 2050. I så fald vil teknologien blive rentabel mange steder, hurtigst i vækstlande som Indien, Kina, Indonesien og Brasilien.
Stor usikkerhed
Forskerne fastsatte potentialet for fremskyndet forvitring ud fra laboratorieforsøg og modeller. Laboratorieforsøgene omfatter blandt andet at se på, hvor hurtigt bjergarter forvitrer i pottejord, og hvor meget kulstof der bindes i processen. Modellerne tager blandt andet højde for mængden af landbrugsareal og nærheden til egnede bjergarter – det giver ikke meget mening at transportere stenrester tusindvis af kilometer. "Usikkerheden er enorm," erkender Janssens. 'Vi har hårdt brug for forsøg i marken for at få en bedre forståelse af, hvor hurtigt disse processer foregår i praksis, og hvordan vi kan fremskynde dem.'
'Selv hvis vi bringer CO2 emissions ned på nul inden 2050, kan vi ikke længere holde opvarmningen under to grader celsius,' siger Janssens. 'For at kunne det må vi fjerne det overskydende CO2 fra luften. Ifølge IPCC op til 10 milliarder tons om året i anden halvdel af dette århundrede. Vi får brug for alle mulige metoder til det. Jo tidligere vi går i gang, desto mindre er sandsynligheden for, at opvarmningen passerer farlige vendepunkter.
Organifer stenklid
Vi har et udvalg af forskellige stenmel i vores sortiment. Således indeholder både lavamel – basaltmel – og lavastøv silikater og bidrager til binding af CO2.
Basaltmel Jordforbedrer til Lerjord (20 kg – til 200 m2)
Vælg din mulighed
Basaltmel Jordforbedrer til Lerjord (12x – 240 kg – til 2.400 m2)
Vælg din mulighed
Basaltmel Jordforbedrer til Lerjord (24x – 480 kg – til 4.800 m2)
Vælg din mulighed
Basaltmel Jordforbedrer til Lerjord (48x – 960 kg – til 9.600 m2)
Vælg din mulighed
Lavameel fra Eifel Urklippe (20 kg – til 200 m2)
Vælg din mulighed
Lavameel fra Eifel Urklippe (12x = 240 kg - til 2400 m2)
Vælg din mulighed
Lavameel fra Eifel Urklippe (24x = 480 kg - til 4800 m2)
Vælg din mulighed
Lavameel fra Eifel Urklippe (48x = 960 kg - til 9600 m2)
Vælg din mulighed
